Forskere: Mænd som poster mange selfies er med større sandsynlighed psykopater

Videnskab: Mange selfies lig med psykopatisk adfærd

Du havde det måske på fornemmelsen, men nu konkluderer forskere, at mænd, som er meget glade for at tage billeder af sig selv, med større sandsynlighed har psykopatiske tendenser.

Et forskningsstudium fra Ohio State University konkluderer nu, at mænd, som poster mange selfies på de sociale medier, oftere har psykopatisk adfærd end deres mindre fotoglade modstykker.

Det skriver Metro.co.uk.

Forskerne konkluderer endvidere, at mænd, som bruger foto-filtre for at komme til at se bedre ud på deres selfies, er de mest ekstreme.

Psykologerne fra universitetet kiggede på 800 mænd i alderen fra 18 til 40 på de sociale medier og hvordan deres foto-vaner var. Dertil blev mændene bedt om at udfylde spørgeskemaer, som handlede om deres niveau af forfængelighed, ligesom de blev spurgt om de efterbehandlede billederne.

“Det er ikke overraskende, at mænd, som poster mange selfies og bruger mere tid på at redigere dem, er mere narcissistiske, men det er første gang, vi har fået det bekræftet i et studie,” siger Jesse Fox, som er ledende forsker på projektet.

Ifølge ham er det mest interessante resultat i undersøgelsen, at mændene også scorer højere i forhold til en anti-sociale personlighed, som er en af karakteristikerne ved psykopati.

Læs mere videnskab og forskning her.

Dagens Gossip