Forskere: Næsten umuligt for overvægtige at tabe sig

Skrevet af Jesper Larsen

17/07/2015

Dagens topnyheder

Det er så få overvægtige, der lykkedes med at smide overflødige kilo, at forskere nu betegner det som noget nær en umulighed. 

Det er et forskningsprojekt i Storbritannien, der har analyseret data hos 280.000 overvægtige over en 10-årig periode, som kommer frem til det nedslående resultat. 

Resultatet blev, at kun 1 ud af 210 mænd og 1 ud af 124 kvinder lykkedes med at komme ned på en vægt, der er at betegene som normalvægtig. 

- Når en voksen først bliver overvægtig, er det temmelig usandsynligt, at de nogensinde vil komme ned på en sund kropsvægt, siger lægen Alison Fildes fra King College, der står bag undersøgelsen, til Daily Mail.  

Forskerne har publiceret deres resultater i American Journal of Public Health, der altså viser, at den procentvise chance for at gå fra overvægtig til normalvægtig er særdeles lav. 

Helt præcist er den på 0.47 procent for mænd og 0.8 procent for kvinder. 

- Resultaterne viser, hvor vanskeligt det er for personer med vægtproblemer at opnå og fastholde selv det mindste vægttab, siger Alison Fildes. 

Resultaterne afslørede desuden, at vægten for størstedelen kører op og ned som en yoyo, da en tredjedel lykkedes med at gå ned i vægt i en periode, mens så tager den på igen efterfølgende. 

Derfor vil Alison Fildes have større fokus på at undgå at tage vægten på i første omgang. 

- Vores resultater ryder på, at den nuværende tilgang i sundshedssektoren ikke virker. Vi bør i stedet fokusere på at hindre at folk tager vægt på fra starten, for når den først er der, er det ofte for sent, siger Alison Fildes, ifølge Daily Mail.