Forskere om afgørende gennembrud: Vi er tættere på at kurere Alzheimers

I mange år har forskere kæmpet for at finde en kur mod hjernesygdommen Alzheimers, som i dag er den hyppigste demenssygdom.

Nu er der imidlertid positive nyheder på området, efter det er lykkes forskere at ’kurere’ mus for sygdommen. Det skriver Metro.co.

Det er sket, efter man har injiceret musene med et protein, der har vist sig at have en kortsigtet forbedring af hukommelsen ved at ødelægge de giftige kemikalier i hjernen, der forårsager hukommelsestab. Dermed tyder alt på, at proteinet – der hedder Protein IL-33 - har en positiv effekt mod sygdommen.

James Pickett, der er forskningsleder på Alzheimers Society, som er et engelsk forskningscenter for Alzheimers, forklarer, at man har fundet en kobling mellem proteinet og udviklingen af Alzheimers.

- I stedet for at forårsage skadelig virkning har vi opdaget, at de immune celler, efter injektion, bekæmper de skadevirkninger, som Alzheimers fører med sig.

- Vi er stadig på et tidligt stadie af denne forskning, og vi skal først fastslå, hvorvidt virkningen er den sammen hos mennesker som hos mus, men denne seneste opdagelse har øget vores forståelse for hvorfor dette kan være en lovede tilgang, forklarer James Pickett.

Undersøgelse har for nylig været offentliggjort i udgivelsen Proceedings of the National Academy of Sciences.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

Dagens Gossip