Forskere opfinder meget langtidsholdbar pizza

Nu kan soldater få pizza med, som kan holde sig i helt op til tre år, skriver nyhedsbureauet AP ifølge ABC News.

Det er efter to års forskning, at eksperterne har knækket koden og fundet frem til den meget langtidsholdbare pizza. Og det bør skabe glæde blandt soldaterne. I over 30 år har pizza nemlig været en af de mest efterspurgte madvarer, når soldater kommer med ønsker til deres feltrationer.

I lang tid kæmpede forskerne på laboratoriet mod saucen og osten, der gjorde dejen blød og muggen. Men nu har de altså løst problemet.

Og smagen? Jill Bates, der er leder af laboratoriet, beskriver pizzaens smag som »en almindelig smag af pizza«, og det eneste minus er, at »pizzaen ikke er varm, men har stuetemperatur«.

Dagens Gossip