Forskere: Paracetamol virker ikke mod rygsmerter

Skrevet af Jesper Larsen

08/04/2015

Mest læste i dag

Rygproblemer er en af de mest udbredte lidelser i Danmark, hvor op mod en million danskere kæmper med smerter i lænden og ryggen. 

En stor del vælger at gå i skole og på arbejde på trods af smerterne, som ofte bliver forsøgt dulmet med smertestillende paracetamol. 

Læs også: Mand fik nyresvigt af at drikke is-the

Men ny forskning viser, at paracetamol har ingen effekt overhovedet ved behandling af i den nedre del af ryggen. Faktisk virkede det præcist ligeså godt som de placebo-piller, der også blev givet til testpersoner.

Alligevel bliver personer med rygproblemer ofte rådet til at tage paracetamol for at tage toppen af de værste smerter, men det vil forskerne bag studiet nu have taget et opgør med. 

- Paracetamol er den mest udbredte smertestiller ved muskel-relaterede problemer i ryggen, og derfor er det helt afgørende, at vi ændrer i vores tilgang til behandling med paracetamol efter vores studie, siger Gustavo Machado fra The George Insitute i Sydney, der var en af de ledende forskere på studiet, til Daily Mail.

Forskernes bekymring over udbredelsen af paracetamol hænger sammen med, at der er en del sundhedsrisici forbundet brugen af smertestillerne, som forskerne stødte på i forbindelse med studiet.

Læs også: Massiv teenagedruk kan gøre dig til en angst voksen

- I vores undersøgelse kunnne vi se, at brugen af paracetamol til smerter i den nedre del af ryggen gav en forøget risiko for skader på leveren. Faktisk viste vores undersøgelse, at patienter der fik poaracetamol havde fire gange så høj risiko for leverskader end dem, der fik placebo-piller, siger Gustavo Machado. 

Han bliver bakket op af andre forskere, der nu vil have taget et opgør med brugen af paracetamol og lægernes udskrivelse af det.

- Paracetamol virker ikke, og i tillæg er det potentielt skadeligt. Set af lyset af de to tin bør vi tage et opgør med udskrivelsen af dem til at behandle rygsmerter og slidgigt, siger Professor David Hunter, der er ekspert i gigt ved universitetet i Sydney. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: