Forskere slår fast: Derfor må du aldrig kramme din hund

De fleste mennesker holder af at få en krammer af deres kære, men det er ikke tilfældet for hunde, som faktisk tager skade af menneskers nærkontakt. Det skriver Today.

Hunde bliver stressede af at blive krammet, afslører en undersøgelse i Psychology Today.

Af undersøgelsen fremgår det også, at vi mennesker ikke aflæser vores firbenede kæledyr godt nok, for ellers ville hundeejere vide, at krammeriet ikke er noget for hunde.

Der er især fire tegn på, at en hund er stresset, som du bør være opmærksom på:

1. Når hunden drejer hovedet væk fra det, der generer den.
2. Når hunden lukker sine øjne delvist eller helt.
3. Når det hvide i hundens øjne er meget tydeligt.
4. Når hunden sænker ørerne.

Hvis du oplever disse tegn, mens du krammer din hund, er det kun dig, der får noget positivt ud af nærkontakten.

Hundeadfærdsforskeren Stanley Coren pointerer, at mens mennesker får en bølge af kærlighedshormonet oxytocin, når de krammer hunden eller har øjenkontakt med dyret, har det nærmere den modsatte virkning på hunde, der føler sig fangede.

Ved at fratage en hund dens mulighed for at løbe ved at immobilisere den med et kram, kan øge dens stressniveau, og hvis hundens angst bliver intens, kan den bide, forklarer  Stanley Coren.

Følg Dagens Hunde for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV