Forskere: Uddannelsesmål er urealistisk

»Alle snakker om vigtigheden af uddannelse, men ingen politikere vil holdes op på tallet på valgdagen, og hverken den tidligere eller nuværende regering har indført nogen tiltag, der for alvor har ændret udviklingen,« siger Anders Holm, professor i sociologi på Københavns Universitet.

Han mener, at der i politiker- og uddannelseskredse er en angst for, at mere praktik og mindre boglighed udgør et tilbageskridt.

»Men måske er det netop uddannelsessnobberiet, der spænder ben for målsætningen,« siger han.

Hvis Danmark skal fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, kræver det nytænkning på uddannelsesområdet, fastslår forskerne.

Det mener blandt andre Trond Beldo Klausen, der forsker i uddannelse og social arv på Aalborg Universitet.

»Selv om konjunkturen lige nu er med ungdomsuddannelserne, og fremskrivningerne tyder på bedring, er det urealistisk at tro, vi kan opfylde målet inden for dagens uddannelsesstruktur,« siger han med henvisning til, at den seneste fremskrivning fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel forudser, at godt 90 procent af de unge, som gik ud af folkeskolen sidste år, om 25 år vil have en ungdomsuddannelse.

Derfor er der hårdt brug for et praktisk alternativ til de eksisterende uddannelser for at få de sidste med, mener professor i pædagogik på Aarhus Universitet Niels Egelund. Når andre lande får langt flere unge gennem uddannelsesmøllen, er det, fordi de har flere tilbud, som kan favne de mindre boglige elever, siger han.

Samme budskab fra produktionsskoler og 10. klassesskoler var at læse i lørdagens udgave af Berlingske. De advarer politikerne mod at løse problemstillingen med de mange »ikke-egnede« unge med flere traditionelle midler som sommerskole og 10. klasseskurser.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig i, at der er tale om en »sindssygt ambitiøs målsætning«, men mener, at regeringen med sin nye fleksuddannelse, som præsenteres efter sommerferien, imødekommer en del af de problemer, forskerne peger på.

Der bliver netop tale om en fleksibel uddannelse rettet mod de ikke-uddannelsesparate unge organiseret på mindre hold, som giver kompetence til at læse videre på en ordinær ungdomsuddannelse eller komme i job.

»Med summen af de ting, vi gør med folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, den nye fleksuddannelse og de eksisterende tilbud som for eksempel produktionsskoler, håber vi på, at vi ruster uddannelsessystemet til at møde alle de forskelligartede unge,« siger hun, men understreger samtidig, at fleksuddannelsen kun skal fylde et mindre hul i uddannelsessystemet.

95 procent af målsætningen skal først og fremmest nås ved at styrke folkeskolen, så flest mulige har kompetencerne til at gennemføre en ordinær uddannelse, siger hun.

Dagens Gossip