Forskere undres: Søvngængere kan springe ud fra tredje sal uden at mærke noget, før de vågner

Forskere ved, at mennesker, der går i søvne, har en øget risiko for at få hovedpine og migræneanfald, når de er vågne.

Videnskaben har ikke helt knækket koden ift. hvad det skyldes, men det giver måske meget god mening, at nattevandringerne har en effekt på søvnen og dermed også ens tilstand, når man er vågen.

Risikoen for at lide af hovedpine er således fire gange større blandt de, der går i søvne, sammenlignet med ikke-søvngængere.

Dertil kommer, at søvngængere har en 10 gange højere risiko for at lide at migræne. Det præciserer ny forskning ved det franske Hospital Gui-de-Chauliac i byen Montpellier i 'Journal Sleep'.

Dét, der ikke helt giver mening, og som forskerne undrer sig over nu, er, at søvngængere til gengæld ikke føler smerter, mens de går i søvne.

Læs også: Søvngænger frikendt for voldtægt for anden gang

Blandt 100 testpersoner, der alle har gået i søvne og er kommet til skade under nattevandringen, svarer 79 procent således, at de overhovedet ikke følte smerte, men tværtimod sov videre, efter at de havde slået sig.

Testpersonerne havde en gennemsnitsalder på 30 år. 55 af dem var mænd og 45 af dem kvinder.

47 personer ud af 100 i alt svarede, at de havde oplevet at skade sig selv, mens de gik i søvne. 10 af dem svarede, at de vågnede med det samme og følte smerte. De resterende 37 svarede, at de ingen smerte følte overhovedet, men blot sov videre – og at smerten dermed kom, da de vågnede.

En af testpersonerne havde sågar fået et alvorligt brud af at hoppe ud af et vindue fra tredje sal, mens en anden testperson havde brækket benet, fordi han klatrede op på husets tag og faldt ned – men ingen af dem vågnede altså før næste dag.

Forskerne, herunder Doktor Regis Lopez, håber nu, at resultaterne kan blive brugt i videre studier og forståelse af vores bevidsthed, opfattelse af smerte samt balancen mellem søvn og vågen tilstand. 

Læs også: 7 videnskabelige grunde: Derfor skal du sove nøgen

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip