Forskere: Unge, der går for sent i seng, har større risiko for at blive tykke

Skrevet af Kirstine Petersen

03/10/2015

Dagens topnyheder

For hver time ekstra, en teenager bliver oppe i aften – og alle andre aftener – får han eller hun mere på sidebenene.

Det viser ny forskning, der endda kan sige, hvor meget tykkere, de unge bliver af at lege natteravne, skriver Daily Mail. 

2,1 point. Så meget stiger vægten på BMI-skalaen for hver time, den unge er længere oppe.

Studiet er foretaget blandt 3.300 amerikanske studerende af forskere ved Californien-, Berkeley- og Columbia Universitet.

Det interessante er yderligere, at det ikke har nogen betydning, om den unge natteravn sover længere end sin kammerat, der går tidligt i seng.

Antallet af timers søvn har således ikke nogen indflydelse på BMI'en – det er udelukkende sengetidspunktet, der sætter sig som vinkedeller og ekstra mavesul, ifølge forskningen.

Læs også: 10 tips der gør det nemmere at stå op i morgen

Mængden af tid, de studerende brugte foran tv- og computerskærme samt den tid, de brugte på sport, har heller intet at sige i forhold til deres BMI. Det er kun sengetiden, konkluderer studiet, der er publiseret i ’Journal Sleep’.

- Resultaterne understreger vigtigheden i sengetiden, og altså ikke kun mængden af søvn, som et potentielt redskab i vægtkontol i årene, hvor man går fra at være barn til voksen, siger Lauren Asarnow, der er en af forskerne bag studiet.

En sund BMI siges at være mellem 18,5 og 24,9.

BMI tager ikke højde for muskelmasse, men er et mål, der ud fra en persons højde og vægt vurderer dennes mængde kropsfedt. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: