Forskning: Derfor sker hjertestop oftest om morgenen

Blandt de mange mennesker, der hvert år rammes af hjertestop, sker størstedelen af tilfældene mellem klokken seks og ti om morgenen.

Det har forskere fra bl.a. Harvard University fastslået for flere år siden, men indtil nu har forskerne dog ikke vidst præcist, hvad årsagen var.

Et forskerhold har derfor for nylig sat sig for at undersøge, hvad der sker i kroppen på denne tid af døgnet, som kan have indflydelse på hjertet.

Resultatet er netop blevet offentliggjort på kongressen National Meeting & Exposition of the American Chemical Society (ACS). Det skriver den videnskabelige nyhedsbase Eurealert.org.

Så mange danskere rammes
Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalet ifølge tal fra Hjerteforeningen.dk.

Et hjertestop kan betyde at hjertet pludselig slår hurtigt og arytmisk, så blodet ikke kan pumpes rundt i kroppen.

Dette betegnes som ventrikelflimmer og kræver brug af en hjertestarter eller hurtig hjertemassage, for at man kan overleve, forklares det på Hjerteforeningen.dk.

Så gammel er din krop i virkeligheden. Se mere på Familiejournal.dk

Et lavt proteinniveau
I den nye amerikanske undersøgelse, der blev ledet af Mukesh Jain, læge ved Case Western Reserve University, tog forskerne udgangspunkt i kroppens egen biologiske døgnrytme.

Og resultatet viste, at  i morgentimerne er niveauet af et særligt protein kaldet KLF15 ekstra lavt. Dette protein er med til at regulere hjertets elektriske aktivitet.  

- Det viste sig, at folk med et lavt niveau af KLF15 er dem med højest risiko for at lide en pludselig død i morgentimerne, siger Mukesh Jain til Euroalert.org.

Håber på særlig medicin og gentest
I dag forsøger man at forebygge tilfælde af hjertestop bl.a. gennem en ændret livsstil hos mennesker, der har en forhøjet risiko herfor.

Men forskerholdet er gået videre med at undersøge om særlig medicin kan hæve niveauet af KLF15 hos udsatte mennesker.

Ligesom et andet forskerhold er gået i gang med at finde en gentest, der kan fastslå, om folk har genmutationer, der gør, at de har en øget risiko for at blive ramt af et hjertestop.

Fedmeoperation medførte flere hjertestop og fik en tragisk udgang. Læs mere på udeoghjemme.dk

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media.

Dagens Gossip