Forskning slår fast: Derfor er labradorer så vilde med mad

Det viser sig nemlig, at svaret skal findes i de firbenedes DNA. Næsten en fjerdedel af de søde og bedårende hunde har således et gen, der gør det vanskeligere for dem at føle sig mætte. Det skriver det britiske medie Metro.

Derfor kan labradoren spise den ene foderskål med mad efter den anden og stadig kigge med længsels fulde øjne efter middagsbordet.

I undersøgelsen har forskere ved University of Cambridge studeret 310 labradorhunde og hunde af racen flat-coated retriever for at undersøge deres gener.

Ejerne blev spurgt ind til hvor meget hundene var vant til at spise, og hvor motiveret de var til at få fat i maden for enhver pris.

Læs også: Derfor stirrer din hund på dig, når den skider

Her fandt forskerne, at labradorhunde med det specielle gen i gennemsnit var 1,9 kilo tungere end dem, der ikke havde det. Og det selv om ejerne styrede, hvor meget motion og foder de fik.

- Dette er et gen, som vi ofte ser hos labradorer, og den har en stor betydning for de hunde, der bærer genet. Så dette forklarer altså, hvorfor nogle labradorer er mere tilbøjelige til at blive overvægtige i forhold til andre racer, siger Dr. Eleanor Raffan, der står bag undersøgelsen, til Metro

- Dette gen er vigtigt i forhold til, hvordan deres hjerne opfatter sult og mæthed efter at have spist.

- Labrador-ejere fortæller ofte, at deres hunde er besatte af mad, og det passer nu med, hvad vi ved om genet, forklarer hun til det britiske medie.

Genet findes også hos mennesker, og undersøgelsen kan derfor hjælpe os til blive klogere på fedme hos mennesker.

Læs også: Dyrlæge slår alarm: Dødelig hundesygdom eksploderet

Dagens Gossip