Forskning: Vin-drikkende gravide får sundere børn

Skrevet af Sol Stoffregen

22/01/2014

Dagens topnyheder

Kvinder, der drikker 90 genstande under graviditeten - svarende til et glas vin om ugen - får børn, der trives bedre følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt end andre børn.

Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet af forsker og psykolog Janni Niclasen. Hun har studeret alkoholforbruget hos 37.000 gravide kvinder og fulgt op på børnenes udvikling.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel bog: Stress hos gravide giver homoseksuelle børn 

Resultatet er højest overraskende, da det strider imod tidligere undersøgeler og ikke mindst sundhedstyrelsens anbefaling, som lyder, at gravide kvinder helt bør holde sig fra alkohol af fare for at skade barnet.

Men Janni Niclasen pointerer, at undersøgelsens resultat ikke skal ses som en invitation til, at gravide kvinder skal drikke alkohol.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Ved første øjekast giver dette ingen mening, da alkohol under graviditeten ikke ses som gavnligt for børns adfærd. Men når man ser på mødrenes livsstil, finder man en forklaring, siger Janni Niclasen og tilføjer:

- Mødre, der drak 90 genstande eller mere, viste sig at være de mest veluddannede og havde den sundeste livsstil for alle. 

LÆS OGSÅ: Gravides jernmangel skader hjernen

En af forskerens hovedpointer er, at forskningen og resultaterne højst sandsynligt reflekterer alle mulige andre faktorer end selve alkoholforbruget.

Ph.d-afhandlingen bygger på 37.000 gravide kvinder, der deltog i en befolkningsundersøgelse mellem 1996 og 2002. Forskerne har fulgt op på kvinder efter syv år.