Forslag: 10. klasse skal kun være for de ikke uddannelsesparate

De gør samlet front i en kronik i dagens Berlingske og anbefaler her, at 10. klasse fremover skal være forbeholdt dem, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Ulig i dag skal det 10. skoleår, hvis det står til de tre organisationer, indrettes som et overgangstilbud til især erhvervsuddannelserne med individuelle forløb på mellem 20 og 80 uger.

»Vi lægger op til et forløb på helt op til to år. Hvis vi reserverer det forløb til de unge, der har behovet, så vil det kunne lade sig at gøre, uden at det koster ekstra penge. Det kræver politisk mod at gøre op med den 10. klasse, vi kender i dag, men det er helt afgørende for at få flere igennem ungdomsuddannelserne,« siger DIs administrerende direktør Karsten Dybvad.

Det er især de mange ressourcestærke unge, som i dag tager 10. klasse på en efterskole, der skal lokkes til at gøre det i niende klasse i stedet, mener DI, Dansk Metal og KL. I kronikken henviser de til en tidligere undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri, der viser, at udgifterne til omvalg og frafald i dag løber op i mindst 5,8 milliarder kroner årligt, og derfor mener de, at der kan skabes nye tiltag i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse for de midler, der allerede er i uddannelsessystemet. Men det forudsætter én ting: Færre elever skal gå i 10. klasse.

På et af holdene i 10. klasse-centeret i Søborg i Gladsaxe Kommune går Julie, der er 17 år gammel. For hende betyder året i 10. klasse meget i forhold til hendes videre uddannelse:

»Jeg har valgt at tage en 10. klasse, fordi jeg skulle tænke over, hvad jeg vil bruge resten af mit liv på. Jeg synes, at det er en stor beslutning at tage, når man er så ung,« siger Julie og fortsætter:

»Man kan jo godt have papir på, at man er klar til at komme videre i uddannelsessystemet, men det er jo noget helt andet, om man rent faktisk også føler sig klar.«

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Hun sidder ved computeren sammen med Mustafa på 16 år, som især vil bruge året i 10. klasse på at blive bedre til matematik. For selvom han bestod faget i Folkeskolen, så følte han sig ikke parat til at fortsætte på handelsskolen.

»Hvis jeg kom videre lige efter 9. klasse, så ville jeg ikke føle, at jeg havde de færdigheder, jeg skulle bruge på handelsskolen. Fordi selv om man kan se på papiret, at man er god nok, så skal man også selv føle, at man er det.«

På Christiansborg bliver ideen om at ændre på 10. klasse mødt med skepsis. Undervisningsminister Christine Antorini (S) og undervisningsordfører Lotte Rod (R) afviser ideen om at lave adgangsbegrænsninger til 10. klasse.

»Det kan godt være, at vi skal indrette nogle 10. klasse-linjer, som er mere målrettet overgangen til erhvervsskolerne. Men vi er imod at begrænse adgangen til 10. klasse, for det har også en stor værdi for rigtig mange unge at tage på efterskole og lære om livet,« siger Lotte Rod.

Trods den blandede modtagelse er KLs formand Erik Nielsen (S) alligevel fortrøstningsfuld, når det gælder den kommende erhvervsskolereform.

»Vi kommer med et forslag, der er udgiftsneutralt, ved at vi får flere unge i gang med den rigtige uddannelse fra start og mindsker frafaldet på erhvervsuddannelserne. Med det her kan vi genindføre respekten for håndens arbejde, så det håber jeg da, at politikerne vil lytte til,« siger Erik Nielsen.

Men det er ikke kun regeringspartierne, der er skeptiske over for ændringen af 10. klasse, som vi kender den i dag. Også i 10. klasses-centeret i Søborg er Julie skeptisk, for hvis reglerne i kronikken gjaldt i dag, så gik hun ikke i klassen i dag – og dermed havde hun mistet dyrebar tænketid. »Så var jeg nok kommet til at gå i den forkerte retning i forhold til, hvad jeg gerne vil – og så vil det jo tage endnu længere tid for mig at få en uddannelse, hvis jeg var startet det forkerte sted.«

Dagens Gossip