Forstår du kvinden?: Starbucks bliver hevet i retten for at komme is i deres isdrinks

Skrevet af Kirstine Petersen

02/05/2016

Dagens topnyheder

Stacy Pincus, en amerikansk kvinde, sagsøger den internationale kaffekæde Starbucks i et noget opsigtsvækkende søgsmål.

Kvinden er stærkt utilfreds med, at kæden hælder for meget is i deres kolde drikke:

- Starbucks reklamerer med beholdernes størrelse på deres menu med kolde drikke, frem for med indholdet, en kunde får, når de køber en drink – og det snyder kunden i processen, lyder søgsmålet ifølge CNN.

Køber man en drink, der fremstår som en størrelse på 700 ml. får man i stedet cirka 400 ml. Resten er is, klager kvinden.

Hun sagsøger derfor kæden for, hvad der svarer til cirka 32 millioner danske kroner.

Fastfood-kædden McDonalds har tidligere tabt et lignende søgsmål, hvor en kunde, der brændte sig, klagede over, at deres kaffe var for varm. 

Forstår du hendes pointe?

Læs også: Derfor staver Starbucks dit navn forkert

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: