Forsvandt under cykeltur: Har du set demente Ellen?

Syd- og Sønderjyllands Politi håber, at offentligheden kan hjælpe med at få den lettere demente 71-årige Ellen Margit Olsen hjem til sin familie igen. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ellen Margit Olsen forsvandt i dag ved 15.30 fra et sommerhus, hvor hun holdt ferie med sin ægtefælle, på Lyngvej i Grærup ved Oksbøl nord for Varde. På det angivne tidspunkt cyklede hun afsted fra sommerhuset, men hun er ikke set siden.

Læs også: Står du og mangler din slange? Så vil politiet gerne høre fra dig…

Ifølge politiet er den forsvundne kvinde, som er fra Horsens, lettere dement og kan have svært ved at orientere sig. Trods politiet forsøg på at lede efter Ellen i området ved sommerhuset, er hun ikke blevet fundet.

Beskrivelsen af den 71-årige kvinde lyder: 170 cm høj, almindelig af kropsbygning, kort lysebrunt og krøllet hår, og hun bærer briller. Da hun forsvandt, var hun iført en mørkeblå t-shirt, mørkeblå jeans samt medbragte en rød frakke. Hun cyklede på en mørkegrøn damecykel med kurv foran.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på tlf 114, hvis du har oplysninger i sagen. 

Se stort billede af Ellen Margit Olsen nedenfor: 

Dagens Gossip