Forsvarende mester dropper Post Danmark Rundt

Det bliver ikke til dobbeltsejr i Post Danmark Rundt for den stærke enkeltstartsspecialist Lieuwe Westra. Den 30-årige hollænder er nemlig ikke en del af det hold Vacansoleil - DCM, der onsdag står klar ved startstregen, når den danske rundtur bliver skudt i gang i Silkeborg. Han er stadig ikke på toppen efter sin sygdom i Tour de France, forklarer holdets pressechef, Frank Kwanten, til BT.

- Han kan ikke køre stærkt nok til at forsvare sin titel. Så han har besluttet sig for ikke at køre Post Danmark Rundt og stiller op i Eneco Tour (der starter 12. august, red.) i stedet for, siger Frank Kwanten.

Den 20. juli blev det ellers meldt ud, at Lieuwe Westra, der sidste år vandt Post Danmark Rundt efter en fremragende enkeltstart på 5. etape, ville forsvare sin titel.

Men dagen efter - på den sidste etape af årets Tour de France - udgik hollænderen med bare 38 kilometer til mål. Han måtte give efter for en influenzalignende virus, der havde tømt ham fuldstændigt for kræfter. Lieuwe Westra er ærgerligt over, at sygdommen stadig holder ham ude.  

- Han (Lieuwe Westra, red.) er virkelig ked af, at han ikke kan forsvare sin titel. Han havde virkelig set frem til løbet, fordi det gik så godt sidste år. Men han sagde også, at han må acceptere, at man ikke kan cykle på højeste niveau, hvis man er syg, siger Frank Kwanten.

Med Lieuwe Westras afbud jagter Vacansoleil - DCM jagter nu etapesejre. Her ligner den garvede spanier, Juan Antonio Flecha, et godt bud.

Dagens Gossip