Der skal færre beviser på bordet, for at dommeren kan fordoble bandemedlemmers straffe. Sådan lyder et af punkterne i regeringens bandepakke, der blev fremlagt tirsdag.
Men det er et fejlgreb snarere end et fast greb, mener forsvarsadvokat Kåre Pihlmann.
- Det helt grundlæggende problem er, at man sænker barren for, hvornår man kan dømme helt ekstraordinære hårde straffe. Pludselig kan man risikere at få 14 års fængsel, hvor det før i tiden kostede syv år, siger han.
Det er straffelovens bandebestemmelse, paragraf 81, der allerede i dag kan give dobbeltstraffe til bandemedlemmer for forbrydelser, der strækker sig fra grov vold til drab.
Bandebestemmelsen kommer dog kun i brug, hvis forbrydelsen er sket som del i et igangværende "gensidigt opgør", hvor der flere gange er blevet brugt skydevåben.
Regeringen vil nu gøre det lettere for politi og anklagemyndighed at føre bevis for en konflikt mellem bandemedlemmer og ændrer derfor bestemmelsen.
Konflikten behøver ikke længere være gensidig, og der skal kun være brugt skydevåben én gang, før straffen kan skrues op til det dobbelte.
Men ordet konflikt er svært at definere, mener Kåre Pihlmann.
- Foreligger der eksempelvis en konflikt mellem grupper, hvis et bandemedlem har truet et medlem af en anden bande med en pistol for tre år siden, spørger han.
Han tolker det nye forslag som om, at det åbenbart tilstrækkeligt, hvis den ene part har set sig sur på den anden.
Advokaten har blandt andet været forsvarer i tre sager, hvor dommeren har afvist at benytte sig af bandebestemmelsen. Beviserne var i alle tilfælde mangelfulde.
- Der er tale om den hårdeste skærpelse, der findes. Derfor skal der en hel del til, før man bringer den i anvendelse, siger Kåre Pihlmann.
/ritzau/
