Forsvaret kan ikke redegøre for krigsfanger i Irak

Skrevet af admin

19/05/2016

Dagens topnyheder

Forsvaret kan ifølge Information og Radio24syv ikke redegøre for, hvad der er sket med seks ud af ti fanger, som Danmark tilbageholdte under Irak-krigen.

Det viser dokumenter fra Forsvaret, som Radio24syv har fået aktindsigt i og gennemgået med Information.

Ifølge dokumenterne tog Danmark mindst 567 fanger under krigen, men trods en omfattende undersøgelse ved Forsvaret ikke, hvad der er sket med 360 af fangerne.

- Det er rystende, at Forsvaret havde så lidt styr på fangerne. Det kan jo dække over en lang række modbydeligheder i et land som Irak, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty, til Radio24syv og Information.

/ritzau/