Forsvarsgeneral er endelig tilbage for FC Midtjylland

Skrevet af admin

09/08/2014

Dagens topnyheder

FC Midtjylland bliver forstærket til forsvarskæden, når holdet søndag møder Sønderjyske i Superligaen.

Den 22-årige forsvarsprofil Erik Sviatchenko er klar til comeback efter en kamppause på lidt mere end fem måneder.

Han blev skadet 2. marts, da FC Midtjylland - troede man dengang - tog et stort skridt mod mesterskabet sidste sæson ved at besejre FC København 5-1 i Parken. Her scorede Sviatchenko til 1-0.

FCM gik dog helt i stå i slutningen af sæsonen og måtte i den sidste ende nøjes med bronze.

Også den unge offensivspiller Marco Larsen er tilbage for midtjyderne efter et skadesforløb.

Til gengæld er klubbens nye finne Tim Sparv blevet skadet og må sidde over.

FC Midtjylland har fået en god start på den nye sæson. Holdet indtog førstepladsen efter tre spillerunder, men fredag lagde Randers sig i spidsen med sejren over FC Vestsjælland.

FCM kan tage duksepladsen tilbage med en sejr søndag eftermiddag i Haderslev, hvor kampen fløjtes i gang klokken 14.

/ritzau/