Forsvarsstyrmand: Dansk bredde er nøglen til EM-succes

Skrevet af admin

12/01/2014

Mest læste i dag

Danmark skal vinde guld ved EM i håndbold, der begynder i dag.

Det er målsætningen for det danske hold, der i aften møder Makedonien i den første kamp i gruppe A.

Danmarks forsvarsgeneral René Toft Hansen mener, at bredden i den danske EM-trup kan blive en afgørende faktor i jagten på succes.

- Vi kan skifte ud uden at blive svækket. Vi har et fantastisk bredt hold, og det har vi levet på i mange år. Vi kan køre fuld skrald i en hel kamp.

- De hold, der er afhængige af få spillere, dør længere fremme i turneringerne.

- Vi har en kæmpe fordel. Det betyder meget, når vi når frem til mellemrunden og forhåbentlig også semifinalen og finalen, siger René Toft Hansen.

Danmark møder Makedonien, Østrig og Tjekkiet i gruppe A.

Hvis Danmark som forventet går videre, møder holdet i mellemrunden de tre bedste hold fra gruppe B, der tæller Spanien, Ungarn, Island og Norge.

Danmark spiller klokken 20.30 mod Makedonien i Jyske Bank Boxen.

14.000 tilskuere ventes at fylde hallen i Herning og sikre optimal opbakning til det danske hold.

/ritzau/