Forsvunden kvinde fundet i live i vildtreservat

Skrevet af Ann Katrine Warren

14/02/2014

Dagens topnyheder

En større eftersøgning i Hanstholm Vildtreservat har båret frugt. Den 49-årige kvinde, som i aftes for vild i området er blevet fundet i god behold. Det skriver Nordjyske.

Kvinden, der bor på Mors, tog torsdag bussen til Klitmøller for at gå en tur i området, men hun for vild i mørket. Politiet var flere gange i løbet af aftenen i telefonisk kontakt med hende, men det lykkedes altså ikke at finde frem til kvinden, og ud på natten mistede man kontakten til hende.

Fredag morgen blev eftersøgningen genoptaget, og det var en helikopter som ved middagstid spottede den savnede kvinde 2,5 kilometer nord for Klitmøller. Kvinden blev reddet op i helikopteren og er i god behold.