Forsvundet 15-årig fundet i god behold

Skrevet af Michael Lauritsen

04/01/2014

Dagens topnyheder

Den 15-årige Liutauras Kuslys fra Viborg, der tidlig lørdag morgen forlod bopælen og efterfølgende blev efterlyst af politiet, er lørdag aften fundet i god behold.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Familien slog alarm, efter den 15-årige lørdag morgen var taget ud for at gå i skoven.

Siden havde ingen hørt fra ham.

Men lørdag aften klokken 20.09 meddeler politiet, at drengen er fundet og har det godt.