Forsvundet i 28 år: Skolelærer fundet død bag væg

En håndværker fandt i fredags liget af JoAnn Nichols, da han ryddede ud i et dødsbo i byen Poughkeepsie i staten New York. Hun lå i fosterstilling, pakket ind i plastik, gemt væk bag en falsk væg.

Det skriver foxnews.com.

JoAnn Nichols fosvandt i december 1985. Hendes mand, James Nichols, sagde, at hun havde efterladt en seddel, hvor hun lød deprimeret.

Nærliggende floder blev gennemsøgt, for man mente, at hun kunne have begået selvmord i sorg over at have mistet sin søn i en drukneulykke tre år tidligere.

- Der er ingen grund til at gå ud fra at hun er død eller levende, har sluttet sig til en gruppe eller er stukket af med en anden mand. Der er tusind muligheder. Uvisheden gør ondt, sage James Nichols dengang til en lokal avis.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Senere sagde han, at hun havde ringet til ham juleaften og sagt, at hun havde det godt, men at hun lagde på, da han spurgte, hvor hun var.

Nu mistænker man ham selv for at stå bag hendes forsvinden.

Lærerinden blev identificeret ved hjælp af tandkort. Undersøgelser viser, at hun er blevet dræbt af et slag i hovedet med et stump instrument.

James Nichols døde i en alder af 82 i december sidste år.

Sagen er nu blevet genåbnet.

Dagens Gossip