Forsvundet i et døgn: Politiet efterlyser syg mand

Skrevet af Michael Lauritsen

14/02/2014

Mest læste i dag

Politiet beder om hjælp til at finde den 45-årige Jimmy Jørgensen. Han er gået fra en adresse i Rødding torsdag klokken cirka 13.45.

Jimmy Jørgensen er svækket efter sygdom, og han er muligvis ikke i stand til at klare sig selv, oplyser Syd - og Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Det ønsker ikke at uddybe, hvad 'sygdom' dækker over.

Politiet oplyser også, at den 45-årige mand klokken cirka 01.00 natten til fredag tog en taxa i Vejen. Taxaen kørte ham til banegården i Fredericia.

Manden kan være på vej til Nordsjælland, hvor han har familie. Men fredag har der ikke været livstegn.

Jimmy Jørgensen beskrives som 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er skeløjet og bærer briller. Iført grå jakke, lys hættetrøje og cowboybukser. Han bærer muligvis på en rød/hvid pose fra Brugsen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.