Forsvundet i seks år: Madeleines forældre deltog i ceremoni

Det var et tydeligt påvirket forældrepar, som i aftes deltog i en markering af seksårsdagens for deres datter Madeleine MaCanns forsvinden.

I landsbyen Rothley i Leicestershire var beboerne og Kate og Gerry MeCann samlet til en afdæmpet ceremoni på dagen, hvor den lille pige forsvandt for seks år siden. Den dengang knap fire-årige pige forsvandt sporløst fra familiens ferielejlighed i Algave den 3. maj 2007.

Efter seks år har forældrene og Madeleines søskende, tvillingerne Sean og Amelie, der i dag er otte år gamle, fået stablet en "ny normal" hverdag på benene.

- Vi har tilpasset os situationen, sagde Gerry MaCann ifølge Daily Mail.

Men parret har stadig håbet om at finde deres forsvundne datter.

- Selvfølgelig savner vi Madeleine forfærdeligt, men vi håber stadig på at finde hende, lød det fra faren.

Parret fortalte også, at datterens fødselsdag den 12. maj er en hårdere mærkedag at passere, fordi det er Madeleines specielle dag, hvor de bare ønsker at være sammen med hende.  

Dagens Gossip