Forsvundet siden fredag: 81-årige Niels fundet død i sø

Den 81-årig mand, Niels Kaj Møller Jensen, der har været forsvundet i knap en uge, er torsdag eftermiddag fundet død i Salten Langsø omkring 20 kilometer syd for Silkeborg, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det var forsvarets helikopter, der opdagede manden, da han lå og drev på den nordlige side af søen. Helikopteren og politiets hunde var i området netop for at lede efter ham.

Han er formentlig druknet, og der er intet, der peget i retning af, at der er begået noget kriminelt, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den 81-årige mands pårørende er underrettet.

Manden var ikke set siden fredag aften klokken 20, hvor han kørte af sted i sin personbil, en sort Toyota Yaris fra 2003.

Onsdag udsendte Sydøstjyllands Politi en efterlysning samt et signalement af manden.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV