Forsvundne Majken Jensen efterlod dankort og telefon i lejlighed

Det er fortsat et mysterium, hvad der er blevet af den 39-årige Majken Jensen, som har været væk siden torsdag den 9. maj klokken 03:00, hvor hun forlod sit hjem i Aabyhøj på cykel.

Men politiet tror, kvinden er i live, og arbejder ud fra en teori om, at hun holder sig skjult. Det skriver Ekstra Bladet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Politikommissær Poul Munk fra Østjyllands Politi bekræfter over for avisen, at politiet arbejder med teorien om, at Majken Jensen er forsvundet frivilligt. Men han vil ikke gå i detaljer.

Poul Munk oplyser dog, at den forsvundne kvinde efterlod både bankkort og telefon i sin lejlighed. Klokken 3.12 torsdag morgen stod lejligheden i flammer.

- Kort efter branden mener et andet vidne med sikkerhed at have set Majken Jensen i Tilst-området. Der er også andre oplysninger, der peger på, at hun er derude et sted, siger Poul Munk til Ekstra Bladet.

Klik her og bliv medlem af Danmarks nye Facebook-side med efterlysninger

Ifølge politiet er det første gang, Majken Jensen er uden kontakt med venner og pårørende i længere tid.

Majken Jensen er 39 år, 165 centimeter høj, kraftig af bygning og mørkeblondt kort hår. Hun bærer briller med mørkt stel. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Dagens Gossip