Forsvundne Thomas’ familie fik pludselig håb om, at han var i live - viste sig at være en ond joke

Thomas Stralner på 19 år forsvandt for mere end tre uger siden efter en bytur i Randers.

Den unge mand er set på overvågningsbilleder fra havneområdet, og både familien og myndighederne frygter og formoder, at han er druknet. Men søndag øjnede familien alligevel et håb.

Flere familiemedlemmer fik nemlig en venneanmodning fra en Facebook-profil med navnet Thomas Stralner. Det skriver TV2 Østjylland

Der var desuden flere billeder af den forsvundne mand på profilen. Familien granskede profilen og fandt efter en nøjere gennemgang ud af, at den var falsk. Blandt andet passede fødselsdatoen ikke.

- Anmodningerne var sendt til hele familien – også Thomas’ 10-årige lillesøster. Det er umenneskeligt og ubeskriveligt ondt at gøre sådan noget, lyder det fra faren Michael Stralner.

Den frygtelige oplevelse efterlader nu atter familien uden det store håb på at finde sønnen i live.

Læs også: Har du set 19-årige Thomas? Han forsvandt under en bytur i weekenden

Der bliver fortsat søgt efter den 19-årige. Senest har politihunde fået afgrænset søgeområdet til et område på omkring halvanden kilometer, hvor han formodes at befinde sig.

Politiet har tidligere ledt med både og drone.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV