Fortaler for lovlig voldtægt skulle holde møde - nu er han kommet på andre tanker

Skrevet af Marie Milling

04/02/2016

Mest læste i dag

Kun heteroseksuelle, maskuline mænd er inviteret til møder, som bliver afholdt af den kontroversielle Roosh V.

Roosh V hedder i virkeligheden Daryush Valizadeh, og kommer fra Washington D.C., og så er han kendt for at tale for at gøre voldtægt lovligt.

Den 6. februar skulle Roosh V have været i Stockholm, hvor han skulle have afholdt et af sine møder, men nu er mødet aflyst, skriver det svenske medie Expressen.

I Sverige er der  blevet afholdt to store protester imod hans besøg, og Roosh V har nu aflyst alle sine 165 møder i forskellige lande verden over.

Læs også: Han vil gøre voldtægt lovligt

Det er blandt andet dette citat om voldtægt, som har vakt megen kritik om Daryush Valizadehs person:

- Lad os gøre voldtægt legalt. Så vil færre kvinder blive voldtaget, fordi de ikke frivilligt vil bedøve dem selv med alkohol, og følge efter en fremmed mand ind i et soveværelse, og færre mænd vil uretfærdigt blve spærret inde, for hvad der langt fra var en vanvittig voldtægt i en gyde. Indtil da, denne ødelæggende voldtægtskultur vil fortsætte, og kvinder, som vi behandler som børn, vil fortsætte med at opføre sig som børn.

Udover protester i Sverige, har der også været kæmpe protester i Australien, hvor mange heller ikke så frem til at få besøg.

Roosh V falder under kategorien Pickup Artist. Det er personer, som rådgiver mænd i, hvordan man nemt scorer kvinder.

Det er især igennem de mere traditionelle kønsroller, som skulle få denne scoring til at lykkes.

Roosh V siger nu til Telegraph, at hans udtalelser om voldtægt skal ses som et udtryk for satire. 

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler: