Fortsat fald i antallet af asylansøgere

Antallet af mennesker, der søger om asyl i Danmark fortsætter med at falde.

I februar kom der 440 asylansøgere til Danmark mod 637 måneden før, viser nye tal fra Udlændingestyrelsen.

Og det er det laveste antal på en enkelt måned, der er registreret siden maj 2012.

Sidste år nåede antallet af asylansøgere helt op over 14.800 personer, hvilket var et noget lavere tal, end de op mod 20.000, som man regnede med ville søge til Danmark, da der hen over sommeren og efteråret kom flere tusinde asylsøgere til landet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV