Fortsat kogepåbud af vand på Bornholm

Skrevet af Elo Christoffersen

09/10/2012

Mest læste i dag

Bornholms Forsyning anbefaler fortsat forbrugerne i Allinge og Sandvig at koge vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.

Analyser af vandet viser desværre, at der stadig er et lavt indhold af bakterier i vandværkets ledningssystem. Forbrugerne bør derfor koge vandet inden det drikkes eller bruges til tandbørstning, madlavning eller opvask.

Vandet fra vandværket har nu gennem længere tid været rent, men der måles fortsat et lavt indhold af bakterier på ledningsnettet. Forureningen ser ud til at klinge af, og Bornholms Forsyning er ved at indsnævre området, hvor det må formodes at forureningen har trængt ind i ledningsnettet.

Bornholms Regionskommune samarbejder med Bornholms Forsyning A/S og Embedslægen om at
løse problemet.