Foruroligende billeder: Sådan ser en bindegal seriemorder ud

Skrevet af Michael Lauritsen

22/01/2014

Mest læste i dag

31-årige Joanna Dennehy er en kvinde, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. I november erkendte hun drabene på sin kæreste, Kevin Lee, 48, hans ven Lukasz Slaboszewski, 31, og hans bofælle John Chapman, 56.

I marts og april blev de tre mænd knivdræbt med stik i hjertet. Den 31-årige kvinde er desuden dømt for to drabsforsøg.

Men billeder, der indtil nu ikke har set dagens lys, tilføjer endnu mere rædsel til den i forvejen uhyggelige sag.

SE OGSÅ: Seriemorder fra Sverige får livstid

På et billede poserer Joanna Dennehy med tungen ude af munden og en stor kniv i hånden. Et andet foto viser, at hun blotter sin bh og viser store, røde mærker på maven, som stammer fra skader, hun har påført sig selv.

Et tredje billede viser Joanna Dennehys ven, Gary Richards, der på det tidspunkt også var efterlyst for drabene. Han står og viser sin mave frem.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

News.com skriver, at billederne er taget af en veninde, som de to efterlyste havde besøgt spontant. Veninden har fortalt i retten, hvordan Joanna Dennehy gav sig til at danse rundt som en lille skolepige, da hun fik at vide, at hun var efterlyst for drab.

Veninden har også forklaret, at Joanna Dennehy og Gary Richards sammelignede sig selv med det berømte par, Bonnie og Clyde.

Hun havde også haft lejlighed til at spørge Joanna Dennehy om, hvorfor hun havde slået mændene ihjel. Her havde hun svaret, at de ikke burde have flirtet med hende.

Ved samme lejlighed skulle den 31-årige morder også have afsløret, at Gary Richards havde hjulpet hende med at skaffe ligene af vejen, og at hun hungrede efter at slå ihjel igen, fordi det var sjovt.

Joanna Dennehy afventer strafudmålingen, mens retssagen mod Gary Richards og to andre mulige medgerningsmænd begynder snarest.

SE BILLEDERNE I FULD STØRRELSE HERUNDER: