Forvirret shopper laver pinlig fejl ved supermarked - og ingen gør hende opmærksom på det

Billedet af en ældre dame, der begår en meget menneskelig fejl, bliver lige nu delt og debatteret på de sociale medier, efter at fragtmanden Wayne Crossman har delt sin oplevelse fra en parkeringsplads foran et supermarked.

Wayne skulle ind og købe lidt ind til sin frokostpause, ifølge Mirror, da den ældre dame spurgte ham:

- Ved du, hvornår de her går?

Wayne fortod ikke helt, hvad hun mente, så han sagde nej og gik videre.

Det var først, da han kom tilbage til sin bil, at han forstod kvindens fejltagelse: Hun stod under taget på et læskur, der var beregnet til supermarkedets indkøbsvogne, men troede tydeligvis, at det var et busskur.

- Jeg overvejede at stå ud af bilen og sige det til hende, men jeg nænnede det ikke. Det var alligevel en flot dag – hvis det havde regnet, var jeg nok stået ud og havde sagt noget til hende, siger Wayne Crossman til Mirror.

- Hun stod der i 15 minutter, mens jeg spiste min frokost, og det lignede ikke, hun var på vej videre, da jeg kørte væk derfra. Jeg aner ikke, hvor længe hun blev stående der, uddyber Wayne Crossman, der føler sig en smugle tarvelig, men som samtidig synes, historien er så sjov, at han deler den med andre.

- Mange af mine venner har sagt til mig, at jeg skulle have sagt noget til hende. Det skulle jeg vel. Jeg er sikker på, nogen må have sagt noget til hende til sidst.

Hvad havde du gjort?
 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip