Fotograf tog dette billede - og døde

Der er mange måder at forlade denne jord på. Fotografen Dave Martin gjorde det på en noget usædvanlig måde.

For blot sekunder efter, han havde taget billedet af footballholdet Texas A&M's træner, Kevin Sumlin, faldt den 59-årige mand om med et hjerteanfald.

Se hans sidste billede i fuld størrelse under artiklen.

Der blev ydet førstehjælp, og Dave Martin blev bragt til Emory University Hospital Midtown. Her blev han erklæret død.

Kampen mellem Texas A&M og Duke blev spillet nytårsaftensdag, og Dave Martin var sendt ud af sin arbejdsgiver, Associated Press (AP).

SE OGSÅ: 40 billeder taget på det helt rigtige tidspunkt

Han begyndte sin fotokarriere i hjembyen Lakeland i Florida. Allerede året efter blev han ansat hos AP.

Det var især store sportsbegivenheder, som optag ham. Han har blandt andet dækket Superbowl, Ryder Cup og OL.

Han efterlader sig konen Jamie og børnene Emily og Skip.

SE DAVE MARTINS SIDSTE BILLEDE I FULD STØRRELSE HERUNDER:

Dagens Gossip