Fotovogn på overarbejde ved Slagelse: Syv mister kørekortet og 340 får fartbøde

På blot tre en halv time kunne politiet mandag aften stange 340 fartbøder ud til bilister på Vestmotorvejen ved Slagelse.

Her er der et vejarbejde, og derfor er hastigheden sat ned til 80 kilometer i timen.

Fotovognen stod parkeret ved motorvejen fra klokken 17.46 til 21.13, og i det tidsrum blev godt 1.600 bilister målt.

Det førte altså til 340 fartbøder, og af dem kan 79 se frem til et klip i kørekortet.

Hele syv bilister kørte så hurtigt, at de skal op til en orienterende køreprøve for at beholde kørekortet, for det der hedder en betinget frakendelse.

Højeste hastighed var 142 kilometer i timen.

Dagens Gossip