Fra i dag kører togene atter mellem Farris og Sommersted

Banedanmark har nemig på rekordtid fået lavet den syv kilometer lange strækning mellem Farris og Sommersted, så der atter kan køre tog mellem Vamdrup og Vojens - og dermed videre til Sønderborg og Flensborg.

Den 29. november kørte et afsporet godstog de syv kilometer med tre vogne ved siden af skinnerne, og derfor er 11.000 sveller blevet udskiftet.

Uheldet har også haft store konsekvenser for togtrafikken mellem Ribe og Tønder, da en del godstog blev sendt den vej videre til Tyskland, og det aflyste en stribe passagertog.

Derfor har mange pendlere måttet affinde sig med togbusser på de to sønderjyske strækninger, men det skulle altså være slut fra i dag.

Banedanmark har ikke oplyst hvad skaderne efter afsporingen løber op i.

Dagens Gossip