Fræk busreklame spreder smil, men budskabet er dødalvorligt

I hvert fald hvis man bor i Chicago.

Bagsiden af bussæderne i den amerikanske storby er nemlig blevet udsmykket med billeder af det, de fleste nok ville betegne som en god ‘håndværkerrøv’.

Men det er langt fra sjov, ballade og provokation for provokationen skyld.

De bare numser er nemlig klæbet op på sæderne af organisationen Meredith’s Miracles for at sætte fokus på et stort problem, skriver boredpanda.com.

De skal øge opmærksomheden omkring tyktarms- og endetarmskræft og vigtigheden af at få tjekket sin bagdel hos lægen.

Læs også: Forskere slår fast: Derfor elsker mænd kvinder med struttende numser

Tyktarmskræft er i dag den næstmest dødelige kræftform USA - og den tredjemest både udbredte og dødelige blandt både mænd og kvinder i Danmark, ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Og buskampagnen gør derfor opmærksom på, at en regelmæssig rektalundersøgelse hos lægen vil kunne øge chancerne for, at disse kræftformer vil blive diagnosticeret og behandlet i tide.

Det er det prisbelønnede internationele reklamebureau FCB, der står bag den vovede kampagne med det livsvigtige budskab.

Dagens Gossip