Fræk forskning: Her er den farligste sexstilling for mænd

Forskere fra Brasilien har undersøgt, hvilken stilling der leder til flest penisskader under sex. Det skriver Independent

Det viser sig, at den farligste position på lagnerne af alle, er den, hvor kvinden ligger øverst. Den stilling er nemlig skyld i halvdelen af alle penisbrud. 

Ifølge forskerne hænger det formentlig sammen med, at hele kvindes kropsvægt rammer penis, når et stød går galt.

Mens kvinder under sådan en sexrelateret ulykke ikke mærker noget, så er det omvendt en meget smertefuld oplevelse for manden.

denstoredanske.dk bliver et penisbrud definieret sådan her:

- Ved vold mod en erigeret penis kan der komme en revne i senehinden omkring svulmelegemerne (fractura penis) ledsaget af et smæld, smerter, blodudtrædning og fald af erektionen. De fleste revner opstår under samleje. Lidelsen kræver operativ behandling.

Læs også: 9 virkelig akavede ting, som sker for alle under sex (men som ingen taler om)

Den næstfarligste sexstilling er den, hvor kvinden er på alle fire, og manden står bagved. Den position i soveværelset er skyld i 29 procent af alle sexrelaterede skader på penis.

Missionæren befinder sig i den anden ende af skalaen. Den sikreste form for sex er altså den, hvor kvinden ligger under manden.

Forskerne fulgte 44 sager over 13 år.

I halvdelen af tilfældende, hvor mænd brækkede deres penis, hørte de et knæk og følte stor smerte. De fleste tog på hospitalet inden for seks timer.

Forskerne fortæller ud fra deres observationer, at skaden på penis kan gøre mænd så flove, at de undlader at søge lægehjælp.

- Vores forskning underbygger den påstand, at samleje med kvinden øverst er den potentielt mest risikable sexstilling i forhold til penisbrud.

- Når manden kontrollerer bevægelserne, kan han bedre standse stødets styrke i relation til smerten, så han kan minimere skadens omfang, konkluderer forskerne.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip