Frækt tricktyveri: Stjal 84-årig kvindes dankort og hævede 15.000 kroner

En 84-årig kvinde blev tirsdag ved 11.30-tiden udsat for et tricktyveri ved kassen i Rema 1000 på Seestvej i Kolding.

Det lykkedes ukendte gerningsmænd at stjæle kvindens dankort, der sad i dankortterminalen, da hun skulle betale for sine varer. Her aflurede de også pinkoden til kortet.

Det lykkedes tricktyvene at hæve 15.000 kroner på kortet, fortæller Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

- Og det er vigtigt, at hvis man får stjålet sit betalingskort, at man ringer til banken og får det spærret. Dermed kan der ikke ske misbrug af kort, forklarer Henrik Dam.

Politiet har ikke noget signalement af mændene.

Dagens Gossip

Dagens TV