Frækt tyveri: Kræftsyg dreng fik stjålet computer og telefon på hospital

Skrevet af Ann Katrine Warren

03/08/2013

Mest læste i dag

En ualmindeligt fræk tyv har været forbi børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital. Her blev den 5-årige kræftsyge Tobias' enestue rippet for værdier, da drengen og hans forældre forlod stuen i tre kvarter for at gå til genoptræning.

Tyven fik både playstation, telefon, iPod og computer med sig, men det værste er, at mobiltelefonen indholdt en stor mængde billeder, som er uerstattelige for familien fra Aabenraa.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

I foråret blev Tobias opereret for en svulst i hjernen, men efterfølgende er han blevet spastisk lammet.

- Vi er især knuste, fordi der på telefonen lå 1200 billeder af Tobias, fra han var en ganske almindelig rask dreng og hele forløbet til nu, hvor han er lammet og syg, siger Tobias' far, Jesper Nørskov Jensen til TV2.dk.

LÆS OGSÅ: Dusør udlovet for kræftsyge Tobias' ting

I morgen flyttes Tobias til Rigshospitalet, hvor han skal i syv ugers strålebehandling, da lægerne ikke kunne fjerne hele svulsten. Imens har familien en bøn til tyven.

- Jeg er ligeglad med, hvem der har gjort det, vi vil bare gerne have vores billeder og computerens harddisk tilbage, siger Jesper Nørskov Nielsen, til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: Billdegalleri: Se ung kvindes hævn over mobiltyv