Frækt tyveri: Tyve brød gennem taget og stjal 200 kjoler

En kombineret frisør- og kjoleforretning på Kappelvænget i Aarhus var søndag udsat for et frækt tyveri.

Ukendte gerningsmænd afmonterede teglsten fra taget på forretningen og kom ind på loftet og borede sig adgang til forretningen.

Tyvene slap væk med omkring 200 kjoler, et ukendt pengebeløb samt forskellige hårprodukter.

Politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi har aldrig set noget lignende:

- Jeg kan ikke mindes, at tyve er brudt gennem taget for at komme ind i en frisørforretning, fortæller Mogens Brøndum til Dagens.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Han tilføjer, at metoden har været brugt i blandt andet supermarkeder og hos købmænd, for at skaffe sig penge og cigaretter.

Alarmen på stedet var aktiveret og virkede, da den gav besked til det sted, som den skulle. Alarmen kunne dog ikke høres på stedet, oplyser politiet.

Dagens Gossip