Frafald på ungdomsuddannelser har social slagside

Den negative sociale arv lever i bedste velgående på ungdomsuddannelserne. I hvert fald når det gælder elevernes evne til at holde fast og gennemføre uddannelsen.

Det er nemlig i høj grad elever med en svag social baggrund og/eller dårlige karakterer fra folkeskolen, der dropper ud af gymnasiet eller erhvervsskolen, viser en ny analyse af alle unge, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i perioden 2002‑2011.

- Social baggrund betyder ikke det store for, hvordan eleverne klarer sig fagligt, men når vi taler om frafald på ungdomsuddannelserne, har det langt større betydning.

- Samtidig kan vi se, at har man klaret sig godt til eksamen i niende klasse, så er der også en større sandsynlighed for at gennemføre sin ungdomsuddannelse, siger programleder ved Kora Jesper Wittrup.

Han er en af forskerne bag analysen, som er med i en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne.

Forskerne har blandt andet set på forældrenes uddannelse og indkomst, etnisk oprindelse og om forældrene stadig bor sammen, når de har opdelt eleverne. Og især når det gælder skilsmissebørn er der et ekstra stort frafald på ungdomsuddannelserne.

Selvom der altså er store forskelle på frafaldsprocenten alt efter social baggrund, så mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, at der bliver arbejdet hårdt på gymnasierne for at bryde den negative sociale arv.

- Vi har meget fokus på, at elever med for eksempel social ustabilitet, skilsmisse og flytning er mere udsatte for at falde fra. Blandt andet har flere gymnasier fået ansat elevcoach, som forsøger at hjælpe elever, der kommer ud for komplekse problemstillinger, og det er bare en af de måder, vi forsøger at holde fast på den gruppe, siger hun.

Hun tilføjer dog, at gymnasierne kan blive bedre til at dele deres erfaringer med hinanden. Og analysen viser da også, at det langt fra er alle gymnasier og erhvervsskoler, som er lige gode - eller dårlige - til at fastholde eleverne.

- Der er forholdsvis stor forskel på gode og dårlige skoler, når det gælder fastholdelse. Så hvis den samme elev starter på to forskellige gymnasier, kan der være stor forskel på risikoen for, at han eller hun dropper ud, forklarer Jesper Wittrup.

/ritzau/

Dagens Gossip