Frankrig advarer om flere store angreb i Europa

De europæiske lande kan godt forberede sig på, at militante grupper vil gennemføre flere store angreb, lyder det advarende fra Manuel Valls, der er Frankrigs premierminister.

- Vi er - det mærker vi alle - trådt ind i en ny æra, der er karakteriseret ved en varig tilstedeværelse af hyperterrorisme, siger Valls på den årlige sikkerhedskonference i München.

- Vi må være fuldt bevidste om truslen og reagere med stor styrke og stort klarsyn. Der kommer angreb. Storstilede angreb. Det er sikkert. Hyper-terrorisme er kommet for at blive, mener premierministeren fra Paris.

Frankrig blev i fjor ramt af to store terrorangreb.

Første gang i januar 2015, da satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked blev ramt.

16 mennesker blev dræbt af tre terrorister, der desuden dræbte en kvindelig betjent i Paris-forstaden Montrouge.

I november blev 130 mennesker dræbt, da en gruppe jihadister fra Islamisk Stat (SI) sprængte selvmordsbomber og åbnede ild flere steder i den franske hovedstad.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip