Frankrig indleder flyangreb på Islamisk Stat

Frankrig gennemfører det første flyangreb mod Islamisk Stat i Irak, oplyser præsident Francois Hollandes kontor.

- I morges klokken 9.40 udførte vores Rafale-fly et første angreb mod et logistisk depot for terrororganisationen Daesh i det nordøstlige Irak. Målet blev ramt og fuldstændig ødelagt, hedder det.

I erklæringen bruges det alternative ord for Islamisk Stat.

Hollande bebudede allerede torsdag, at de franske luftangreb ville gå i gang meget snart. De franske myndigheder har bare afventet, at franske overvågningsfly identificerer mål, sagde han.

Frankrig er del af en koalition af lande anført af USA, som har erklæret sig villig til at bekæmpe Islamisk Stat i Irak. Danmark er en del af koalitionen.

Islamisk Stat har hen over sommeren fra Syrien erobret store områder i det nordlige og vestlige Irak.

Det har stået bag drab og fordrivelse på kristne og andre minoriteter.

De militante sunnimuslimske islamister har udråbt et kalifat i de områder af Syrien og Irak, som er under deres kontrol.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip