Frankrig opfordrer May til at få sat gang i brexit

Skrevet af admin

14/07/2016

Dagens topnyheder

Frankrigs præsident, François Hollande, opfordrer den nye britiske premierminister, Theresa May, til hurtigt at indlede forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU.

Det sker i en telefonsamtale mellem de to onsdag aften, oplyser det franske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- De blev enige om aktivt at udvikle det bilaterale forhold, der varmt forener Frankrig og Storbritannien på alle områder.

- Præsidenten gentog sit ønske om, at der bør iværksættes forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU så hurtigt som muligt, hedder det i en meddelelse om de to statslederes samtale.

/ritzau/Reuters