Franks Brøndby bliver en succes om et par år

Det spår de to fodboldeksperter Michael Gravgaard og Erik Rasmussen, der begge ser Thomas Frank som den rigtige mand til jobbet.

- Det er frisk og nytænkende at vælge Thomas Frank. Og så er der god sammenhæng mellem det, som man siger, at man vil gøre og valget af træner, når man melder klart ud, at man vil satse på at udvikle klubbens egne unge talenter. Han er en træner, der har overblik over den danske talentmasse, og det giver god mening, at man vælger ham i stedet for at ansætte en svensk eller norsk træner, som der var rygter om på et tidspunkt, siger den tidligere FCK-kaptajn, der i dag er sportsvært på Canal 9.

Han opfordrer ledelsen til at bakke op om Frank, selvom resultaterne svigter i begyndelsen. Ellers kan det blive svært for den nye træner, der er uvant med den voldsomme interesse.

- Der er det lille 'aber dabei', at Brøndby er en klub med en enorm mediebevågenhed, og at der tale om en uerfaren træner både i Superligaen og på senior-niveau. På et tidspunkt kommer Torben Frank ind i et stormvejr af kritik, det gjorde selv Michael Laudrup, da han var i Brøndby, og her kommer det helt an på, hvordan ledelsen reagerer. Erik Rasmussen, der er ekspertkommentator på Canal 9, vurderer, at det bliver afgørende, at Frank får arbejdsro, indtil resultaterne begynder at indfinde sig.

- Thomas Frank virker som et meget afbalanceret, behageligt overskudsmenneske. Men det er umuligt at sige, hvordan han vil reagere i et højt profileret job. Det afgørende bliver, hvor meget arbejdsro han får, og om resultaterne kommer.

- Det er svært at sige, hvordan det kommer til at gå Brøndby, men jeg bliver overrasket, hvis de kommer i nedrykningsfare igen i den kommende sæson. De kan være alt mellem nummer 3 og nummer 10, når der er vinterpause, hvis Superligaen igen bliver lige så jævnbyrdig igen. Og i løbet af et par år kan de igen blive en faktor i toppen af dansk fodbold.Gravgaard mener i første omgang, at Brøndby bør fokusere på den udvikling, som spillerne gennemgår under Thomas Frank, selvom holdet kan længe i den tunge ende efter den første halvsæson:

- Den nye ledelse har meldt ud, at man ikke vil sige, at man skal i top-4 eller top-6 eller lignende. Man har andre målsætninger, som går ud på at udvikle de unge spillere. Det bliver spændende at se, hvor langt denne her talentmasse rækker. Jeg tror, at Brøndby kan ligge placeret alt mellem nummer 6 og 12, når der er vinterpause om et halvt år. Hvis man måler dem udelukkende på foråret, så var Brøndby faktisk et tophold, men de mister nogle af de erfarne spillere, så de kommer til at ligge i den nederste ende af Superligaen.

- Målt på den meget korte bane bliver Brøndby ikke et tophold foreløbig, men hvis jeg var Brøndby, ville jeg allerede se det som en succes, at man i foråret har fået indlemmet 2-3 spillere, som ingen havde hørt om for et halvt år siden med Lebogang Phiri som det bedste eksempel. Det er sgu da succes.

- Nu går der lige lovlig meget proces i den, og fodbold er og bliver en resultatsport. Selvfølgelig skal de også vinde kampe, men for første gang er Brøndby ikke presset til at skulle være med i top-3 eller 4. Nu skal projektet først sættes på skinner, og hverken i år eller næste sæson vil Brøndby være med i toppen, men derefter skal de gerne være med i forfølger-feltet efter FCK.

Dagens Gossip

Dagens TV