Frans Nielsen fik sin play off-plads

Fordi stillingen var 3-3 efter ordinær tid fik Islanders et enkelt point ud af kampen, og kombineret med et nederlag til de nærmeste rivaler i Eastern Conference, Winnipeg Jets, er Frans Nielsens hold nu i play offs for første gang siden sæsonen 2006/2007. 

- Det har aldrig føltes bedre at tabe, siger Frans Nielsen ifølge nhl.com.  

New York Islanders ligger - med to kampe tilbage af grundspillet - på sjettepladsen i Eastern Conference. De otte bedste hold går videre til slutspillet.

Frans Nielsen markerede sig i kampen mod Carolina Hurricanes med et brændt straffeslag. Andetsteds scorede 24-årige Oliver Lauridsen sit første NHL-mål, da han var sidste Philadelphia Flyers-spiller på pucken i holdets kamp mod Boston Bruins. 

Dagens Gossip