Frans Nielsen flirter med NHL-slutspillet

Natten til onsdag vandt Frans Nielsen og hans klub, New York Islanders, 5-2 i grundspillets sidste kamp på hjemlig is.

Nielsen assisterede en enkelt gang i sejren over Florida Panthers, hvor holdkammeraten Michael Grabner var den store profil.

Islanders mangler nu fem kampe i den regulære sæson - alle spilles på udebane langt fra New York. Inden de fem udekampe indtager Frans Nielsens klub syvendepladsen i den ene af NHLs to konferencer, Eastern Conference. Islanders har en buffer på tre point ned til canadiske Winnipeg Jets, der netop nu sidder på niendepladsen - et trin væk fra konferencens otte slutspilspladser. 

New York Islanders har ikke just haft tradition for at nå slutspillet om Stanley Cup-trofæet de seneste år. Sidst klubben spillede med i de afgørende kampe var i 2007. 

Dagens Gossip