Frans Nielsen og co. styrer mod slutspil med sejr

Skrevet af admin

24/03/2016

Mest læste i dag

Den danske ishockeystjerne Frans Nielsen og hans klub, New York Islanders, vandt natten til torsdag dansk tid en vigtig sejr i bestræbelserne på at kvalificere sig til NHL-slutspillet.

Islanders vandt 3-1 på hjemmebane over Ottawa Senators og fører stillingen i kampen om at få det første wildcard til slutspillet fra Eastern-divisionen.

I det regnskab har holdet fire point ned til Philadelphia Flyers på andenpladsen.

New York Islanders kom til kampen med fire nederlag på stribe, men det lykkedes at stoppe den negative stime i kraft af en stærk anden periode.

Her scorede hjemmeholdet alle sine mål inden for mindre end ti minutter. I tredje periode pyntede Ottawa på resultatet.

Frans Nielsen fik godt 17 minutter på isen, men kom ikke på pointtavlen.

/ritzau/