Frans Nielsen og Islanders taber semifinaleopgør i Florida

Den danske ishockeyspiller Frans Nielsen skøjtede lørdag fra isen som taber, da hans hold, New York Islanders, tabte det andet semifinaleopgør i NHL's Eastern Conference-slutspil.

På udebane blev Islanders trynet med 4-1 af Florida-holdet Tampa Bay Lightning, der vandt alle tre perioder.

Dermed er stillingen 1-1 i kampe i semifinaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Frans Nielsen gjorde sig ifølge nhl.com kun bemærket med et par skud i løbet af kampen. Han havde dermed ikke en stav med i spillet i Islanders' enlige mål i første periode.

Den 32-årige herningenser er den eneste tilbageværende dansker i NHL-slutspillet denne sæson, efter at Anaheim Ducks med Frederik Andersen forleden blev slået ud.

Den tredje kamp mellem de to hold spilles på tirsdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip